Happenings
Made with Happenings
Denne klub har ikke delt nogle opslag 🙁

Vi er en gruppe for og af BIPOC (Black, Indigenous, People of Color)/minoritetsetniske studerende på Københavns Universitet og har til formål at styrke og støtte BIPOC studerendes trivsel på KU. Vi har lavet denne gruppe for at skabe et trygt rum for alle BIPOCs på KU, hvor vi kan dele vores erfaringer, oplevelser og følelser forbundet med at læse på et sted, hvor vi er underrepræsenteret. Vi har selv oplevet, at det kan være svært at sidde som den eneste BIPOCs i klasselokalet, og har savnet et sted, hvor vi kan mødes med folk, som vi kan spejle os i. Vi vil gerne organisere os, så vi kan støtte hinanden og skabe et fælleskab med udgangspunkt i vores delte oplevelser af at være minoritetsetniske personer, men hvor vi samtidig anerkender hinandens forskelligheder. Vi er frustrerede over manglen på repræsentation på universitets uddannelser, pensum og undervisere, en tendens vi ønsker at gøre op med! Det starter med, at vi samles og er der for hinanden. Lige nu er der ikke nogen definitv form, men vi håber at kunne skabe den sammen. Vi forestiller os at lave forskellige sociale sammenkomster, oplæg af faglig karakter, kulturelle ekskursioner og vigtigst af alt et fællesskab, hvor vi har det hyggeligt sammen og styrker hinanden. Rummet er til for alle BIPOCs, der kunne have behov for et fællesskab, man kan spejle sig i. Man behøver ikke at vide en masse på forhånd, vi vil rigtig gerne skabe plads til alle minoritetsetniske personer og anerkender at alle har forskellige positioner og at man kan rammes forskelligt og flerdimensionelt af racisme og diskrimination.