Studenterforeningens formål er at være et samlingssted for dansk studenterliv.
Blandt studerende ved Københavns Universitet fandtes intet foreningsliv i 1800-årenes begyndelse. Der var tværtimod dybe skel mellem de rige studerende, som kom fra velhavende familier og kunne bo hjemme eller i private hjem, og så de alumner, der kom fra mindre bemidlede kår, og som oftest boede på Regensen eller Elers kollegium. Ydre omstændigheder gjorde, at de studerende samledes, og dannede en fælles front, imod det meget diktatoriske professorvælde som eksisterede ved Københavns Universitet. Den 16. juli 1820 samledes en gruppe studerende til et gilde i Regensens have, og her blev Studenterforeningen grundlagt. Stiftelsen af Studenterforeningen havde til formål at danne ramme for de studerende, at være et fristed hvor de frit kunne debattere og holde sold uden professorindblanding. Kort sagt, de studerende skabte selv et samlingssted, hvor idéer og tanker frit kunne udfolde sig og kort tid efter oprettelsen lejede foreningen lokaler hvor man indrettede et bibliotek, afholdt møder og kunne feste i fred. Hurtigt blev Studenterforeningen det sted, hvor studerende, intellektuelle, skuespillere og kunstnere opholdt sig, og derfor voksede Studenterforeningen i anseelse og størrelse. Flere af guldalderens mest prominente navne fik deres gang i Studenterforeningen, - heriblandt Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Bertel Thorvaldsen.
Studenterforeningen blev i 1830’erne også politisk engageret. Flere nationalliberale kræfter, såsom Orla Lehmann og Carl Ploug, begyndte at forkynde skandinavismens budskab på de forskellige foredragsaftener, og i 1848 blev et studenterkorps oprettet, som deltog i slaget ved Fredericia og Isted i 1850. Studenterkorpset blev endnu engang engageret under krigen i 1864, denne gang med tilslutning fra studerende fra hhv. Norge og Sverige.
Denne politiske retning fik stor indflydelse flere forskellige steder, bl.a. ved kongehuset og i de konservative kredse, men dannede også kernen til den senere splittelse i Studenterforeningen. I takt med at flere unge mennesker fik mulighed for at læse videre, dannedes der hurtigt andre politiske fløje og i lang tid var der flere sektioner af Studenterforeningen, såsom en radikal og socialdemokratisk fløj, og det hele kulminerede i 1968, hvor medlemstallet dalede og Studenterforeningen blev nødsaget til at sælge den store bygning på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Studiestræde.
Sidenhen har foreningen haft til huse flere forskellige steder, men i 1999 blev vi nødsaget til, at dreje nøglen om for vores sidste bopæl i Nørregade 7.
Studenterforeningen har dog, på trods af nedgangstider, overlevet som et samlingssted for studerende på tværs af udannelsesfag og vi har i dag etableret et tæt samarbejde med bl.a. Studenterhuset på Købmagergade og Carlsberg bryggeri. Ligesom det blev besluttet ved stiftelsen af Studenterforeningen for snart 200 år siden, så vægter vi i dag den åbne diskussion og frie debat, men vi holder os udenfor politik. Dette illustreres bl.a. igennem vores arrangementsrække; Fredagstaler. I samarbejde med Carlsberg Mindelegat, afholder vi den første fredag i hver måned en Fredagstale med et akademisk/kunstnerisk og ikke politisk præg. Udover det åbne diskussionsforum, vægter foreningen meget studenterlivet med hvad det indebærer af traditioner, - deriblandt at holde en tæt kontakt til vores venskabsnationer (Studenterforeninger) i Skandinavien, at synge studenterviser, at afholde arrangementer for vores medlemmer, at udnævne æresmedlemmer og æreskunstnere og den årlige fejring af Københavns Universitets grundlæggelse – nemlig årsfesten.
